Undersøgelse for betændelse i tarmen

Calprotectin i fæces (afføring)

 

Information om undersøgelse for calprotectin i fæces.

Information om undersøgelse for calprotectin i fæces.

Her kan du læse, hvordan du opsamler fæces (afføring) til undersøgelse af Calprotectin i afføringen.

Billedet viser de prøveglas, der kan anvendes til opsamling af fæces (afføring).
Der kan anvendes et af de viste prøveglas til opsamling af fæces (afføring).

 

Formålet med undersøgelsen

 

Du skal have foretaget en undersøgelse af Calprotectin (et bestemt protein) i afføringen. Calprotectin bruges som et led i udredningen af mavesmerter og diarré. En høj Calprotectin tyder på, at der er betændelse et sted i mavetarmkanalen. Det kan f.eks. ses ved en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Det er vigtigt, du følger retningslinjerne, så resultatet bliver korrekt.

 

Forberedelse

 

Du må spise og drikke, som du plejer og indtage din sædvanlige medicin.

 

Sådan foregår opsamlingen

 

Sammen med denne patientpjece modtager du et prøveglas, en henvisningsseddel med dit navn på, transportbeholder samt en kuvert til forsendelse.

  • Læg noget toiletpapir i bunden af toilettet eller brug det materiale, du har fået udleveret i ambulatoriet.
  • Tag noget afføring fra 3 forskellige steder og kom det i prøveglasset.
  • Kom afføring i prøveglasset til stregen ”Fyld højst hertil” eller halvt op.
  • Afføringen må ikke være blandet med urin.
  • Skru låget helt til.
  • Påsæt navnemærkat fra henvisningssedlen på prøveglasset
  • Skriv dato for opsamling i skrivefelt på henvisningssedlen
  • Læg prøveglasset i den grå transportbeholder og luk den.
  • Læg transportbeholderen og henvisningssedlen i den udleverede kuvert.
  • Aflever prøven hos egen læge ved at aflevere den til sekretæren.
  • Prøven skal afleveres/sendes samme dag, som den er taget og helst før kl 12.00

 

Mere viden

Hvis du er i tvivl, eller har du spørgsmål, skal du kontakte den læge, der har sendt dig til undersøgelsen