Se Børnelægerens Børnetips

 

Det er aldrig sjovt at have et barn, der er sygt. Foruden dårlig og afbrudt søvn hos barnet (og forældre), eventuelle sygedage og gener hos barnet, giver det også anledning til bekymringer hos forældrene. Er barnet alvorligt sygt? Skal det have medicin for at blive rask? Drikker det nok? Kan jeg som forælder gøre noget mere for mit barn?

​

Det er en af vores opgaver i lægehuset at rådgive og vurdere dit barn ved sygdom. Du er altid velkommen til at ringe til os for råd, og vejledning eller hvis du er bekymret. Vi prioriterer at se akut syge børn hurtigt, også selvom vores kalender er booket godt op. Vi oplever ofte, at man især som forældre til det 1. barn, kan have behov for grundig vejledning omkring håndtering af feber, hoste, væskebalance, hvilket oftest gøres bedst ved, at du/I kommer herop med barnet. Vi bruger også børneundersøgelserne til at høre om der erfaringer, I har gjort jer hidtil.

 

​

Børn og feber

 

De fleste tilfælde hos sygdom hos børn kan give feber. Nedenfor har vi samlet nogle vigtige pointer omkring børn og feber, der er rart at vide.

​

Graden af feber er ikke et godt mål for, hvor sygt barnet er. Barnet kan fx have høj feber (over 40°C) ved ufarlig sygdom, og det kan have let feber eller slet ikke feber ved alvorlig sygdom.

​

 

Gode råd når dit barn har feber

​

• Klæd barnet af. Det er vigtigt, at barnet kan komme af med varmen. Sørg desuden for at rummet, barnet ligger i, er køligt. Brug evt. et dynebetræk eller lagen i stedet for dyne. Læg evt. en kold klud på panden.
• Væske er vigtigt! Vi mister alle appetitten og måske også lysten til at drikke, når vi er syge. At spise mindre over nogle dage er ok, det skal barnet nok få indhentet, men barnet SKAL drikke. Feber betyder nemlig væsketab. Tilbyd små mængder væske, så ofte som muligt. De små har nemlig en lille mavesæk og kan ikke klare så meget vand af gangen. Skift også gerne mellem forskellige væsker, f.eks. vand, saft, mælk, juice og sodavand.
• Hvad angår de mindste børn, kan du holde øje med bleerne. Når urinen bliver mørkere, eller barnet har færre våde bleer, i forhold til hvad det plejer, er det et tegn på, at barnet får for lidt væske. Der skal være minimum 2-3 våde bleer i døgnet. Hos større børn kan du holde øje med, om de tisser færre gange, end de plejer, eller om urinen bliver mørk. I så fald mangler de væske og skal have mere at drikke.

• Hvis du har svært ved at få nok væske i dit barn, kan du forsøge at tilbyde væske i en sjov kop eller med sugerør, eller tilbyd isterninger eller is. Et godt trick at kende er, at en Filur-is indeholder 54 ml væske. Man kan også forsøge at give væske på en ske eller en sprøjte. Forsøg evt. at give barnet væske med en 10 ml sprøjte hver 10 min.

• Babyer skal tilbydes bryst eller flaske hyppigere end vanligt.

• Febersænkende/smertestillende medicin kan sænke feberen 0,5-1°C og tage ”toppen” af ubehaget. Det behandler ikke den egentlige sygdom, men kan hjælpe barnet til at sove bedre og indtage mere væske og mad. Hvis dit barn er upåvirket af feberen behøver du ikke give febersænkende medicin (husk på at feberen hjælper med at bekæmpe infektionen), men hvis du har indtryk af at dit barn har ondt eller er klattet pga. feberen, så prøv at give paracetamol (fx Panodil). Det skjuler ikke nogle alvorlige tegn, men husk altid at følge indlægssedlen; det er vigtigt, at dosis er korrekt og at det ikke gives oftere end hver 6. time.

• Et barn med feber må godt lege og være ude af sengen, hvis det har lyst.

• Det er en god ide at kigge til dit barn om natten, hvis det har høj feber.

• Temperaturen måles bedst i endetarmen. Øre-, mund- og hudtermometre er mere upræcise, men kan bruges, hvis ikke andet haves ved hånden.
• Brug ikke armhulen, eller “hånd på panden” – det er ikke præcist nok.

​

 

Hvad skal du holde øje med, når barnet har feber?

 

Børn og voksne reagerer forskelligt på feber. Børn vil ofte være mere upåvirkede end voksne. Derfor kan man ikke bruge tallet på termometeret til særlig meget andet end at konstatere, at der ER feber, mens almentilstanden – er meget vigtigere at holde øje med.

Ofte er årsagen til feberen oplagt, fx hoste og løbende næse eller kvalme, opkastning og diarre. Disse symptomer skyldes oftest virusinfektioner, som går over af sig selv, og som kan behandles hjemme.

​

 

Alarmsymptomer, hvor du skal kontakte læge hurtigt

​

• Ændret adfærd. Hvis du har dårlig kontakt til barnet, når det er vågent, eller hvis barnet er sløvt eller slapt – og ikke har øjenkontakt med dig.
• Udslæt, der ikke forsvinder ved tryk med fx et glas ovenpå.
• Kraftig hovedpine
• Vejrtrækningsbesvær. Hvis barnet bruger mavemusklerne til at trække vejret eller hvis der er indtrækninger, dvs. hvis huden mellem og under ribbenene går indad eller hvis det bløde punkt nederst på halsen mellem kravebenene trækker sig ind. Hvæsende, pustende eller pibende vejrtrækning kan også være tegn på besværet vejrtrækning, mens det er helt normalt at børn med feber trække vejret hurtigere end de plejer.

​

Husk, at du som forældre er den bedste til at vurdere dit barns tilstand. Er du utryg, så kontakt lægehuset.

 

​

Hvornår kan jeg se tiden an?

 

Børn ældre end 3 måneder med rolig, ubesværet vejrtrækning, god kontakt (som f.eks. gerne vil lege eller se fjernsyn), og som drikker og tisser, er det helt ok at se situationen an hjemme (også selvom temperaturen overstiger 40 grader). Giv panodil, hvis barnet virker påvirket af feberen.

Har barnet ikke faldende feber indenfor 3-4 dage, så kontakt lægehuset.