Har du mistanke om hvorvidt dit barn har en diagnose eller ej, kan du læse mere om, hvad processen er for at få det udredt.

Du kan få et overblik her

 

Processen med at få sit barn udredt

 

Skal foregå gennem

 

1. Skolen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
2. Sagsbehandler. Hvis sagsbehandler vurderer, at det er nødvendigt med en børnepsykiatrisk udredning for at afdække barnets og familiens støttebehov kan denne også henvise til en udredning.

 

Før du kontakter Skole/ PPR/sagsbehandler, kan du med fordel først føre en logbog over hvilke ting du har lagt mærke til, således du får styr på dine overvejelser og tanker angående dit barns udfordringer. På den måde er du klar til samtalen og de kan herfra nemmere og hurtigere hjælpe jer videre.

 

Henvend dig skriftligt til skolens ledelse med besked om at du mistænker at dit barn har en diagnose (uddyb hvilken og hvorfor) og ansøg om at der igangsættes end udredning via PPR i form af en såkaldt PPV (pædagogisk psykologisk vurdering).

Du kan få hjælp til at formulere din henvendelse hos

DUKH – uvildig rådgivning og Foraeldreraadgivningen

Det kan være en god idet at henvise til at dit barn har ret til udredning og behandling iht barnets lov §§18 og 19 og at du ønsker en skriftligt begrundet afgørelse jvf. forvaltningslovens §22-25.

 

Den skriftlige henvendelse kan med fordel sendes samtidigt til såvel skole som direkte til PPR som du kan skrive til via e-boks (vælg: offentlig myndighed, kommune, forvaltning, børne- og ungdomsforvaltningen)

 

Specialpædagogisk støtte i skolen

 

Udover at henvise til psykiatrisk hjælp kan PPR beslutte at sætte gang i en række støttetiltag i kommunalt regi. Det kaldes specialpædagogisk støtte. For børn, der går i skole, kan hjælpen fx være ugentlige samtaler mellem barnet og læreren, fagligt orienteret støtte, at barnet bliver taget ud af undervisningen i nogle timer om ugen for at træne specifikke færdigheder eller fagligheder, eller at en voksen er sammen med barnet i frikvarteret

 

Støtte til familien og i hjemmet

 

Hvis symptomerne viser sig derhjemme, men ikke i skolen eller institutionen, skal PPR typisk ikke ind over. I den situation kan det være relevant at kontakte kommunens familieafdeling i stedet.

Afdelingens sagsbehandlere indhenter oplysninger, holder et netværksmøde og vurderer, om derskal henvises eller iværksættes kommunal støtte til jer som familie eller til barnet. Kommunen kan fx tilbyde en støttekontaktperson eller forældretræningskurser. Flere kommuner tilbyder også programmer henvendt til børn og unge med psykisk sygdom. Nogle af de mest udbredte er ”Cool kids” og ”Mind my mind” – begge er typisk tilknyttet PPR.

 

Mange kommuner har desuden en ungerådgivning, hvor unge kan henvende sig uden en henvisning og få rådgivning anonymt. Søg på ungerådgiver og din kommune.

 

Ved mistanke om ADHD anbefales andre familierettede tilbud som bla. PMTO

 

 Henvisning til børnepsykiater

 

Kommune og skole vil måske opfordre til at du søger læge og får dit barn henvist direkte til børnepsykiater. Der kan henvises til enten en praktiserende psykiater eller til hospitalspsykiatrien kaldet den ambulante børnepsykiatri.

Praktiserende børnepsykiatere har meget lang ventetid og den ambulante børnepsykiatri afviser som hovedregel henvisninger fra egen læge, såfremt PPR ikke har lavet en PPV, der kan medsendes i henvisningen.

Efter udredning via PPR og udarbejdelsen af en PPV, kan I få en henvisning til en børnepsykiater, som efterfølgende kan give en mere grundig vurdering af barnet. Børnepsykiatere har oftest lange ventetider, hvilket kan være en udfordring for både forældre og barnet. Mange forældre vælger derfor at søge til private børnepsykiatere, hvor der er fuld egenbetaling uden refusion fra det offentlige.

 

Hvis du derimod har en privat sundhedsforsikring, kan du få dækket udgifterne til at få dit barn udredt, hvis I vælger at gå gennem en privat børnepsykiater. Det er dog vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab først, eftersom forsikringen først dækker, når forsikringsselskabet har godkendt den pågældende behandling I ønsker.

 

 Udenom det offentlige system

Desværre oplever nogle forældre, at det er svært at trænge igennem i det offentlige system, og at der er lange ventetider. Nogle vælger i den situation at betale for behandlingen selv. Hvis man går den vej, skal være opmærksom på, at det koster mange penge. Undersøg eventuelt, om jeres sundhedsforsikring dækker udgifterne.

Hvis man tilhører sygesikringsgruppe 2, er det muligt at søge behandlinger hos speciallæger – f.eks. børne- og ungepsykiatere – uden henvisning fra egen læge. Også her vil der være egenbetaling, men det er dog muligt at få refunderet en del af behandlingsprisen, hvis man kontakter Borgerservice efterfølgende. Borgerservice vil herfra vurdere hvor stor en del af behandlingsprisen I skal have refunderet ud fra jeres faktura.

Hvis man tilhører sygesikringsgruppe 1, er det værd at overveje, om et skift til sygesikringsgruppe 2 er en fordel. Det er dog vigtigt at vide, at med sygesikringsgruppe 2 vil I ikke længere have en egen, fast læge. Et besøg hos lægen vil derfor koste omkring 300 kr. pr. konsultation, så hvis I ofte går til lægen, skal det med i overvejelserne vedrørende hvorvidt det er hensigtsmæssigt for jer at skifte.