Undersøgelse for infektion i mavesækken

Helicobacter, afføringsprøve

Helicobacter er en bakterie, der findes i mavesækken og kan give mavesmerter og evt. mavesår. Bakterien kan spores i afføringen.

Du skal tage en afføringsprøve, der skal vise, om du stadig efter behandling har den bakterie, der hedder helicobacter.

Prøven må tidligst tages 1 måned efter, du er ophørt med antibiotikabehandling og 14 dage efter, du er ophørt med mavesårsmedicin. Typisk omkring 4 – 6 uger efter du var til gastroskopi.

 

Afføringsprøven tages på følgende måde

 

  • Læg et lag toiletpapir i toiletkummen, inden du skal på toilettet eller brug medfølgende opsamlingspapir.
  • Afføringsprøven skal opsamles med prøvepinden og være på størrelse med en peanut. Prøven skal i prøveglasset og låget skrues på.
  • Prøveglasset har allerede relevante etiketter på. Det er vigtigt, at du skriver datoen for prøvetagningen på prøvesedlen.

Afføringsprøven afleveres på følgende måde

  • Aflever prøven i brevsprækken, i lågen på toilettet eller til sekretæren.
  • Afføringsprøven må max være 1 dag gammel på afleveringstidspunktet (tages den fra dagen før, opbevares den køligt frem til afleveringen).