Du er velkommen til at komme forbi vores sekretariat uden forudgående tidsbestilling, hvis du ønsker screening for kønssygdommende klamydia og gonorré. Det er bedst i tidsrummet kl. 8-9 eller 14-15.
Urinprøven (mænd) og vaginalpodning (kvinder) benyttes til at udelukke eller bekræfte om du har en infektion af Klamydia og Gonokokker
Mænd
Prøvetagning for klamydia og gonoré i urinen- Sådan gør du
- Du må ikke have tisset inden for den sidste time før du opsamler urinen.
- Du skal opsamle din urin i det udleverede engangsbæger.
- Engangsbægeret holdes foran strålen og du tisser den første del af din urin i bægeret til det er ca. 1/4 del fyldt.
- Brug den vedlagte pipette til at suge urinen op.
- Sku låget af det lille vedlagte glas, og hæld ikke væsken i glasset ud. Hæld derefter urinen fra pipetten ned i glasset. Fyld kun op til den øverste sorte streg. Skru låget godt fast.
- Aflever prøven til sekretæren eller sygeplejersken, eller stil den i lågen på toilettet med navn og cpr nr eller stregkodelabel på.
Kvinder
Prøvetagning for klamydia og gonoré fra skeden- Sådan gør du
- Den lyserøde vatpind føres ca. 5 cm op i skeden og drejes rundt i 20 sekunder.
- Fjern hætten fra prøveglasset og anbring podepinden i glasset (hæld ikke væsken ud).
- Bræk podepindens skaft af mod transportglassets kant. Der er en indkærvning på podepinden, således at den knækker på det rigtige sted.
- Lad podepinden forblive i glasset og skru låget på.
- Aflever prøven til sekretæren eller sygeplejersken, eller stil den i lågen på toilettet med navn og cpr nr eller stregkodelabel på.
Search:
Categories
- Ingen kategorier